Frø - Morgenfrue, spiselig blomst
Morgenfruer blomstrer over en lang periode og er meget farverige med deres store gule/orange blomster. Morgenfruer kan spises og har medicinske egenskaber. Det er en gammel lægeplante, hvoraf man udvinder olie til bl.a. cremer. Dens blomster skulle virke helende på sår og eksem. Nip de små kronblade af blomsten og drys dem over desserter, kager og salater.
Morgenfruer er lette at fremdrive af frø. Du kan så frøene direkte på friland eller inden døre. Morgenfruer holder af en solrig plads, men skal vandes i tørre perioder. Plant dem i køkkenhaven mellem grøntsagerne, hvor de er med til at tiltrække de gode bestøvere.